{"product_id":"boerge-mogensen-moebler-med-holdning","title":"Bog – Børge Mogensen – Møbler med holdning","description":"\u003cp\u003eI Børge Mogensen – Møbler med holdning placeres den danske møbelarkitekt som idemand og kritiker i sin samtid.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eBørge Mogensen var en Danmarks mest betydningsfulde møbelarkitekter, og i mere end 30 år skabte han møbler, der siden kom til at gå under betegnelsen klassiske møbler. Bogen gennemgår hans spændende arbejdsmetoder samt mest kendte og populære møbler og serier. Bogen er rigt illustreret med arbejdstegninger, skitser, fotos af hans møbler og huse samt fotografier fra privatlivet, og den giver et interessant indblik i møbelarkitektens tanker om demokratiske og funktionalistiske møbler.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e###SPLIT###\u003c\/p\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eTitel: Børge Mogensen - Møbler med holdning\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eForfatter: Michael Müller\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eUdgivelse: 12. november 2015\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eIndbundet\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eGrafisk design: Søren Damstedt, Trefold\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eSidetal: 240\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eISBN: 978-87-92949-16-5\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eUdgave\/oplag: 1\/1\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003ch2\u003eBog om Børge Mogensen\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eBørges møbler er – som han selv – på én gang selvbevidste og beskedne. De er tilbageholdne i det ydre, fordi han ønsker, de skal understøtte brugerens individualitet og frie livsudfoldelse, men de er ikke neutrale, de er aktivt til stede, de har holdning.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSådan beskrev arkitekten Arne Karlsen Børge Mogensens (1914-1972) møbler i den tale, han holdt ved tildelingen af C.F. Hansens Medalje ved Akademirådets årsfest i 1972. For \u003ca href=\"http:\/\/brainchild12.shop\/vidensbank-dansk-design\/boerge-mogensen\/\"\u003eBørge Mogensen\u003c\/a\u003e gjaldt det ikke om at tegne de smukkeste og mest eksperimenterende møbler. Han stræbte i stedet efter at skabe demokratiske møbler: Møbler, som henvendte sig til den voksende middelklasse; møbler, der både var billige og holdbare – og ikke mindst møbler, som var funktionelle.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eBørge Mogensen efterlod sig mere end 4000 møbeltegninger\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eBørge Mogensen tilstræbte den rene form – han ville nå ind til møblets kerne og skære alt overflødigt bort. Trods møblernes beskedne, uprætentiøse ydre er de udtryksfulde i kraft deres enkle og stringente linjer. Og måske er det netop en af grundene til, at Mogensens møbler fortsat er populære i dag. Med respekt for den danske formgivningstradition skabte han enkle, funktionelle møbler, der var tilpasset samtiden – men som samtidig peger ind i det 21. århundrede, hvor enkelhed og funktion har markeret sig som kerneværdier i dansk og nordisk design.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI mere end 30 år skabte Børge Mogensen møbler, der siden kom til at gå under betegnelsen klassikere og i dag anses for nogle af hovedværkerne i moderne dansk møbelhistorie. Han var uhyre produktiv: I alt nåede han at få flere hundrede møbler i produktion, og da han døde som 58-årig efterlod han sig mere end 4.000 møbeltegninger og skitser. Mange af de originale skitser er blevet bevaret, men ikke alle. Kort før sin død brændte han flere af dem. Han ønskede kun at efterlade sig de bedste.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eFørste større bog om Børge Mogensen\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eI 2014 fejrede kunstmuseet Trapholt hundredåret for Børge Mogensens fødsel med en retrospektiv udstilling. Kulturjournalisten Michael Müller har med Børge Mogensen. Møbler med holdning sammenfattet og suppleret udstillingen til den første større bog om en af Danmarks allervigtigste møbelarkitekter. Bogen er rigt illustreret med nye og samtidige fotos, skitser og tegninger af Børge Mogensens mange møbler og private fotos fra hans hjem og liv.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOm forfatteren\u003cbr\u003e\u003c\/strong\u003eMichael Müller er kulturjournalist og forfatter. Han er skribent ved Weekendavisen og har produceret dokumentar- og featureudsendelser til DR. Som kulturjournalist har Michael Müller dækket stofområder som teater, film, design, arkitektur og kulturhistorie og står bl.a. bag en række kunstnerinterviews.\u003c\/p\u003e","brand":"Brainchild","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":44484082073874,"sku":"64087b0c97ccf","price":349.0,"currency_code":"DKK","in_stock":false}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0663\/1119\/2850\/products\/bog-om-B_C3_B8rge-Morgensen.jpg?v=1675855156","url":"https:\/\/brainchild12.shop\/products\/boerge-mogensen-moebler-med-holdning","provider":"brainchild12.shop","version":"1.0","type":"link"}